Grundloven forhindrer danskere i at stemme.

29 stk 1 i Grundloven siger, at man skal have bopæl i Danmark for at kunne stemme.

Derfor kan rigtig mange udenlandsdanskere i sagens natur ikke stemme. Det betyder noget for de mange danskere, som bor udenlands i længere perioder, men også for de mange danskere, som af den ene eller anden grund flytter til vores grænseområder. Eksempelvis kan danskere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, ikke være med til at stemme i forhold til deres egne arbejdsmarkedsforhold.

Danskere i udlandet kan søge om at få lov til at stemme de første to år ude af landet, og herefter slutter deres danske, demokratiske engagement officielt. – Undtagen er dog danskere udsendt af staten og andre statslige organisationer (læs reglerne her), som altid har lov til at stemme, for der skal åbenbart også være forskel på folks demokratiske rettigheder, alt efter om de er offentligt eller privat ansatte.

Det mener jeg er et problem. Vi lever i en globaliseret verden, hvor arbejdets fri bevægelighed er et vilkår. Hvor vi sender unge ud for at læse. For når de dygtiggør sig  og bosætter sig ude i verden, er det stadig vigtigt, at alle de danskere ikke afkobles Danmark  ved at være forhindret i at stemme, hvem ved måske vender de hjem med ny inspiration og viden. Den begrænsning risikerer at bremse den nødvendige udvikling, fordi det efterlader ansvaret for at stemme de politikere ind, som skal arbejde for fremtidens Danmark, til de danskere, der ikke rykker sig.

Jeg vil arbejde for, at retten til at stemme i forbindelse med udlandsophold gentænkes. Grundloven er fantastisk, men det kan ikke passe, at man kun kan ændre i den, hvis det handler om arvefølgen i kongehuset.

Skriv en kommentar

Din email-adresse bliver ikke vist.


*